Selvom lokale ungdomsråd over hele Europa har et fælles mål om at fremme unges involvering i lokal beslutningstagning, findes der ikke én fast model for, hvordan de etableres eller organiseres. På tværs af Europa er der stor forskel på lokale ungdomsråd, både med hensyn til deres juridiske anerkendelse, interne organisering og relation til offentlige myndigheder.
Med udgangspunkt i spørgeskemadata fra 20 lande og input fra syv fokusgrupper med forskellige interessenter undersøger denne rapport derfor de juridiske, politiske og praktiske vilkår for lokale ungdomsråd. Den fremhæver både deres potentiale og de udfordringer, de står overfor – fra symbolsk inddragelse og udbrændthed blandt frivillige til tab af viden og erfaring.
Rapporten peger samtidig på, at stærke og bæredygtige ungdomsråd kræver mere end engagerede unge. De institutionelle rammer og kommunernes evne til at arbejde med unge som ligeværdige aktører skal også styrkes. Begge sider skal have de rette kompetencer og rammer for, at unges deltagelse kan blive meningsfuld og få reel betydning.
📖 Læs hele udgivelsen nedenfor og bliv klogere på, hvordan vi kan bevæge os ud over grundlæggende medborgerskabsinddragelse og i stedet give unge mulighed for at være ligeværdige aktører i lokale beslutningsprocesser.
Undersøgelsen vil også bidrage til udviklingen af et europæisk netværk for lokale ungdomsråd under navnet European Network of Local Youth Councils (ENLYC) og være med til at forme netværkets vision og prioriteringer.
Rapporten er udarbejdet som en del af projektet “Engage, Connect and Empower Local Youth Councils in Europe (ECE-LYCE)”, i samarbejde mellem DYPALL Network (Portugal), KLAS (Litauen), KOMS (Serbien), Delta (Kroatien), Nuva ry (Finland), RYMD (Rumænien) og Netværket af Ungdomsråd og er medfinansieret af Den Europæiske Union.