Det er et ambitiøst makkerpar, der efter årsmødet har indtaget formandskabet i Netværket af Ungdomsråd
– Jeg vil gerne have NAU på Finansloven, lyder svaret fra Nicolai Boysen, ny formand i NAU, da han bliver spurgt, hvad hans delmål er.
Hans primære mål er nemlig, at der skal være 98 ungdomsråd i Danmark – et råd for hver kommune. Men skal det kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med flere midler.
– Lige nu har NAU ikke ressourcer til at rumme 98 ungdomsråd, men det vil være muligt, hvis vi får nogle flere faste midler at arbejde med, uddyber han.
Ved siden af ham sidder nyvalgte næstformand Cecilie Kjær Larsson. Hun har kun været medlem af ledelsen i et halvt år, men er allerede klar til at tage et større ansvar og give arbejdet i NAU en ekstra skalle, og derfor stillede hun op til næstformandsvalget.
– Jeg brænder virkelig for at tage del i NAU’s arbejde, og jeg er meget enig med Nicolai i, at målet er, at alle kommuner i Danmark skal have et ungdomsråd, fortæller hun.
– Hvordan kan I være sikre på, at der er unge mennesker i alle 98 kommuner, som gerne vil have et ungdomsråd?
– Det handler om at gøre ungdomsråd til en vindersag. Lige nu er der mange i det politiske system, der ved det, men der er ikke nok unge, der ved det. Så et skridt på vejen mod de 98 ungdomsråd er, at det bliver åbenlyst, at ungdomsråd er en vindesag, svarer Nicolai, og Cecilie tilføjer:
– Min drivkraft ligger i vigtigheden af, at vi bliver hørt og taget alvorlige, selv om vi er unge og endnu ikke har en lang uddannelse bag os. Jeg sætter rigtig stor pris på at blive spurgt til råds af byrådspolitikerne i Ikast-Brande Kommune, når de vil lytte til os i ungdomsrådet. Og når vi bliver lyttet til, så er vi også med til at vise, at unge mennesker er forskellige, at der skal være plads til alle, og at netop et ungdomsråd kan rumme den mangfoldighed.
Formandsskabet tror på, at et skridt i udbredelsen, at et ungdomsråd er en vindersag, er en fælles identitetsfølelse. Som fodboldspillere eller spejdere, der på den ene side er knyttet til hver deres forening lokalt og på den anden side har en fælles identitet i at være enten fodboldspiller eller spejder, når de mødes til stævner på landsplan, så skal der også være en fælles identitet for unge, der engagerer sig i ungdomsrådsarbejde.
– Når man er spejder, siger man, jeg er spejder. Men når man er i et ungdomsråd, siger man ikke nødvendigvis, jeg er ungdomsrådsmedlem. Og det kunne jeg godt tænke mig at ændre, siger Nicolai.
Selv om de gerne vil udvikle NAU i samme retning, så vil de bidrage på hver deres måde.
– Nicolai har godt styr på de formelle ting og procedurerne, og det har jeg ikke endnu. Han er også bedre til økonomi og har et godt overblik, siger Cecilie.
– Jeg bidrager meget med struktur, men det skal helst heller ikke blive for meget kassetænkning, og hvis det gør det, så er jeg sikker på, at Cecilie kan hanke lidt op i mig, tilføjer Nicolai og smiler.
Fakta om Nicolai og Cecilie
Nicolai er 18 år, og Cecilie er 21. Nicolai er 18 år og går i 2.g på Det Blå Gymnasium i Haderslev. Han spiller badminton og var som 12-årig med til at etablere Haderslev Ungdomsråd. Han blev valgt ind i ledelsen for halvandet år siden og har det seneste år udfyldt posten som næstformand, indtil han på Årsmødet den 8.-10. maj blev valgt som formand.
Cecilie har netop søgt ind på sociologi på Københavns Universitet. Hun er 21 og har arbejdet som lærervikar, pædagogmedhjælper og telefoninterviewer, mens hun er engageret i Ikast-Brande Ungdomsråd og har været det i fire og et halvt år. Hun blev valgt ind i ledelsen på Landsmødet i november.