NAU indtager Fredericia!

I weekenden åbner Ungdommens Hus i Fredericia dørene op til en livlig weekend fyldt med ungdomsråd og nye kreative idéer. Årsagen til det pludselige indtog er NAU’s spritnye koncept ’projektweekend’. Weekenden er et forsøg på at give ungdomsrådenes arbejde en kickstart og et skub i den rigtige retning, inden efterårets program og kommunalvalgskampagne for alvor kommer i gang.

Projektet i fokus

Til at hjælpe ungdomsrådene på vej er konsulent fra ungemotivator Christian Rahn inviteret som inspirator og mentor. Rahn har haft stor succes med at få aktiveret en bred skare af unge i Herning Biblioteksernes aktiviteter og vil holde et oplæg om sine projekt

er i Herning. Fokus for Rahn bliver, hvad der virker, når man vil ud over rampen og have mange unge med på idéen. Ud over at holde oplæg skal Rahn desuden hjælpe de unge med at få sat retning på deres idéer, og komme med kreative indspark til processen med at få projektet fra idé til realitet.

Ud af ’Comfort Zone’

– En af de store udfordringer, vi skal arbejde med, er ikke altid at gøre tingene som ungdomsrådene plejer, siger Torben Vinter, som er tovholder på projektet.

Der vil ifølge ham blive rig mulighed for at tænke ud ad boxen og afprøve nogle skæve idéer, som man normalt vil tænke ’jamen, det kan man da ikke’. Torben pointerer, at det ofte er de vildeste
og skøreste idéer, der ender med at blive til de mest fantastiske, når de ”lander et sted midt i virkeligheden”.

– ”Måske kunne det ikke lade sig gøre at få et cirkus ind midt i gågaden, men så endte det alligevel med at blive en fantastisk cirkusworkshop, hvor halvdelen af byens unge spyede ild og gik på glasskår, giver Torben som eksempel. På d

en måde er, ifølge Torben, målsætningen, at idéerne skal have frit løb for dernæst at finde ud af, hvordan de kan blive til virkelighed.

Gør din by sjovere.nu!

Men weekenden byder også på andet end et fokus på ungdomsrådenes lokale projekter. NAU vil  bruge weekenden som startskud til den store lancering af NAUs kommunalvalgskampagne Sjovere.nu!

– På weekenden afslører vi de sidste måneders arbejde med at opfinde det ungevenlige kommunalvalgsprojekt. Vi har fyldt en godtepose – nærmere bestemt et kampagnehæfte – med en bunke gode idéer til, hvordan I kan lave lidt sjov med politikerne under kommunalvalget og samtidigt sætte fokus på, hvordan det bliver sjovere at være ung i netop din kommune lige nu, mens du bor der, fortæller kampagnens projektleder, Thorkild Kristiansen.

Sjov i gaden

Ud over de formelle arrangementer kommer weekenden til at stå på et natløb og festmiddag rundt på Fredericias ungekulturhus Ungdommens Hus, som danner den inspirerende  ramme om weekenden. Huset er et af landets mest velfungerende ungdomshuse og står som rollemodel for mange andre kommuner, der tager ungeindsatsen seriøst. Der venter en weekend med fuld aktivitet forude. Hvis dit lokale ungdomsråd endnu ikke har meldt sig til weekenden, kan I gøre det her: [LINK], hvor i også kan læse programmet for weekenden. Prisen er kun 500kr/mand og NAU dækker transportudgifterne for DSB Wildcard-billetter eller lignende.

NAU indtager Fredericia!
Rul til toppen