Hej! Mit navn er Emilie, og jeg er ny kommunikationskonsulent i NAU. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med arbejdet, men først vil jeg lige introducere mig og skrive lidt om min første oplevelse med NAU på Landsmødet 2013.
Navn: Emilie Maarbjerg Mørk
Alder: 21
Hjemby: Aalborg
Uddannelse: 3. semester på Roskilde Universitet, hvor jeg læser journalistik sammen med politik og administration
Kontakt: emilie@nau.dk
NAU, set med nye øjne:
Gule og grønne papirer ligger spredt mellem 50 unge mennesker i kantinen på Østre Skole i Middelfart. Duften af ungdom og store ambitioner anes i luften. Klokken er lidt i 10, og her på årets landsmøde for Netværk Af Ungdomsråd (NAU) har man netop påbegyndt dagens program med præsentation af sidste års arbejde.
Som ny kommunikationskonsulent har jeg valgt at starte med et personligt indlæg om min opfattelse NAU, som den er stykket sammen i løbet af min første weekend i kontakt med organisationen – landsmødet 2013.
På det årlige landsmøde skal visioner og planer godkendes og en ny ledelse skal vælges, men det ser ved første blik kedeligt ud med antallet af opstillede. Jeg afventer yderligere udvikling og spørger mig selv, hvad de mon viser at have i sig, de unge rundt om bordene?
Da vi i workshops rundt om på skolen har lært om ledelsesstrategier, pr-muligheder, hvervning af frivillige og meget mere, går turen tilbage i kantinen. Diskussionerne samles i grupper, der blander de forskellige råd på kryds og tværs. Der behandles politik, ideer og erfaringer, inden aftenens julefrokost gør taleemnerne, og ikke mindst benene, lidt lettere.
50 par trætte øjne møder mig til æg og bacon morgenen efter. Jeg træder varsomt udenom klisterede pletter på gulvet og får halet en gedigen morgenmad indenbords, inden jeg må sande, at min disciplin får tifoldigt baghjul af rengøringsvillige unge, der i en rub renser aftenens løjer af skolens gange.
Er jeg for positiv? Glemmer jeg de sure miner, trægheden og de akavede øjeblikke? Måske har jeg overset noget. Måske kommer der andre boller på suppen, når jeg får ridset lidt i overfladen. Men ærlig talt. Indtil videre må jeg komme med min ubetingede overbevisning om, at de unge, jeg indleder arbejde med, vil noget. Og de vil det på nogle måder, jeg kan have al respekt for. Når mere end hver femte af de 50 fremmødte ender med at stille op til ledelsen, så er ambitionerne vist ikke lige til at filtrere ud af luften i Netværk af Ungdomsråd. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge udviklingen!