Hvordan er det at være ung i din kommune? Hvad vil ungdomsrådet gerne have indflydelse på? Og er du egentlig stolt af at være med i ungdomsrådet? I sommer tog Mikkel Vinther, projektassistent hos NAU, på turné i Danmark. Han besøgte en masse ungdomsråd og stillede dem blandt andet de tre spørgsmål ovenfor. Det er der kommet en lille serie på syv afsnit ud af – læs med og tag ‘På besøg hos’ hver mandag frem til december!
Mangler du et overblik over ungdomsrådene i Danmark? Så tag et kig på kortet, klik på en kommune og find oplysninger om deres ungdomsråd. De røde har ikke et råd, de gule har et råd uden at være medlem af NAU, de grønne har et råd og er medlem af NAU, og de blå er i gang med at opstarte nye ungdomsråd!
Ishøj Ungeråd har på blot to år banket et velfungerende og repræsentativt ungdomsmiljø i gang. Delia på 13 år viser hjemmevant rundt i ungdomsskolens lokaler, hvor ungdomsrådet bor, mens den 21-årige formand Zein klarer organisatoriske opgaver. Alle respekterer alle, og alle har det sjovt.
Hvordan er det at være ung i Ishøj?
Zein:
– Jeg synes, det er godt. Ungdomsboligerne er billige og nemme at få. Der er faciliteter til alle målgrupper, men du skal selv benytte dem. Der er en masse at lave, hvis du selv tager initiativet, og som ungeråd, synes jeg, vi hjælper til ved at lave lektiecafeer og festivaler.
Hvad har Ishøj Ungeråd haft indflydelse på?
Zein:
– Uha, det er meget. Til kommunalvalget i 2013 lavede vi både en dokumentarfilm, en sang med musikvideo og en paneldebat. Og vi synes selv, det gik meget godt, for vores område havde nok Danmarks laveste valgdeltagelse før, og vi var med til at hæve unges stemmeprocent med syv-otte procentpoint. Alle i kommunen peger æren i vores retning. Derudover er vi repræsenteret i kommunens Medborger- og Demokratiudvalg, i Folkeoplysningsudvalg og i Ungdomsskolens bestyrelse.
Hvad er det unikke ved Ishøj Ungeråd?
Erkan:
– Ishøj har en meget blandet befolkningssammensætning, og det forsøger vi at afspejle i rådet. Hvis vi skal repræsentere alle unge, kan vi ikke kun komme fra ét område eller én skole. Derfor er det også vigtigt, at alle aldre deltager, og i øjeblikket er medlemmerne mellem 13 og 26 år. Vi har heller ikke den samme formelle tilgang til ungeråd med vedtægter og generalforsamlinger, som andre har. Man kommer ind i ungerådet ved at være med til at afvikle et af vores projekter. Der er et naturligt flow, fordi vi har mange aktive deltagere til vores aktiviteter, og dem prikker enten jeg eller de unge på skulderen, hvis vi mangler medlemmer. Alle i rådet er heller ikke med til alt. På nogle punkter er der to, der er aktive, på andre er der ti. Du gør, hvad du synes er sjovt.
Er I stolte af at være en del af ungerådet?
Zein:
– Mere eller mindre. I starten undrede mine venner sig meget over, hvorfor jeg gad bruge tid på det.
Erkan:
– Det handler også om, hvilken anerkendelse, du synes, er bedst. Jeg vil jo sige, at anerkendelsen i de 100.000 kr., vi nu modtager årligt i kommunal støtte, er ligeså stor, som når din bedste ven kommer og klapper dig på skulderen. Når man bliver taget seriøst og har indflydelse, så føler man sig også automatisk mere stolt. Man gør en forskel og har det sjovt samtidig. Man skal have fede oplevelser, gøre noget godt for andre og gøre en forskel for kommunen, man bor i.
FAKTA OM ISHØJ UNGERÅD
Interviewrepræsentanter:
Zein Al-Khafaji, 21, pædagogstuderende, formand
Delia Fazli, 13, 7. klasse, medlem
Erkan Cakmak, ungekoordinator for Ungerådet
Oprettelse: 2006, og genoprettet i 2013
Årlig økonomisk støtte: 100.000 kr.
Organiseringsform: Formand, 14 medlemmer, herunder udvalg
Rådsmedlemmers alder: 13-26 år
Eksempler på aktiviteter: Politisk debat, høringer, filmproduktion og festivaller
Tætteste samarbejdspartnere: Ungdomsskolen, kommunen og boligforeningerne
Tilknytning til kommune: Ungekoordinator ved Ungdomsskolen tilknyttet. Koordinerer møder, administrerer økonomi og sørger for rekruttering
