Alle partier var enige om, at der skal sættes ind over for unge vælgeres stagnerende villighed til at gå i stemmeboksen. Men var også enige om at være uenige, da unge og demokrati torsdag blev diskuteret i Folketingssalen – hvor der i øvrigt blev samfoldigt stemt ja til at gøre mere for en indsats for unges engagement i demokratiet.
For over et år siden fremlagde valgretskommissionen sine forslag til, hvordan unge kunne engageres bedre i demokratiet – og hvordan det hele i øvrigt stod til i den demokratiske fauna.
Konklusionen i rapporten var ikke pure opløftende og bakkes op af nyere undersøgelser, der blandt andet viser, at halvdelen af unge under 25 år ikke ved, hvad der skal stemmes om til efteråret. Det drejer sig da også om hele to valg: Kommunalvalget og Regionsrådsvalget (Europaparlamentsvalget er i maj 2014). Men det er kommunernes pondus og nærhed, der gør, at valget til kommunalbestyrelserne den 19. november er særligt interessant.
Valgretskommissionen kom med 28 anbefalinger til, hvordan man kunne gøre unge mere villige til at gå i stemmeboksen, og hvordan man kunne øge det demokratiske engagement hos unge. Blandt punkterne var i øvrigt at skabe et ungdomsråd i alle kommuner, som NAU naturligvis jublede over.
Solarier og myndighed
Desværre blev ungdomsråd ikke diskuteret i Folketinget torsdag. For selv om mikrofonen i alt skiftede læber 155 gange, var der ikke meget substans i diskussionerne, der forfaldt til, hvorvidt valgretsalderen skulle nedsættes til 16 år, og om ikke det var problematisk, når 16-årige hverken måtte tage sol, køre bil eller tage et fastforrentet lån.
Hans Kristian Skibby (DF) var blandt kritikerne og forholdt sig også kritisk til alt for mange initiativer:
– Jeg synes ikke, vi skal bruge tid og ressourcer på at please én bestemt befolkningsgruppe. Det at stemme er en ret og ikke en pligt, sagde han og fortsatte:
– At få unge stemmer kan være tegn på, at de har en relativt høj tilfredshed. Man kan måske se det som et tilfredshedsbarometer.
– Indfør det hele
Sådan gik snakken frem og tilbage. Stærkest var Simon Kollerup (S) i sin åbningstale, hvor han fremlagde nogle af initiativerne:
– Mange af forslagene er faktisk så relativt enkle, at jeg vil opfordre til, at de bliver gennemført op til det kommende kommunalvalg, så vi får så mange unge som muligt til at sætte deres kryds. Det kan være nye og mere ungerettede grundlovsmøder, som er et helt oplagt sted at starte i Foreningsdanmarks mange foreninger, der fejrer grundlovsdag; det kan være målrettede kampagner for at få flere ud at stemme – den slags kampagner kender vi jo i høj grad fra USA og andre steder, og de er også nemme at indføre i Danmark.
Også Margrethe Vestager gav flammende tale om vigtigheden af, at unge stemte – blandt andet, fordi det er en vanesag. Og konkluderede det to timer lange Folketingsmøde med, at der måtte laves om på tingenes tilstand, for det er ikke optimalt, som det er nu:
– Uanset hvordan man vender og drejer det, synes jeg, det er svært at se bort fra, at fra 1997 til 2009 er der 7 pct. færre af de 18-årige, der stemmer; 8 pct. færre af de 19-21-årige, der stemmer; men kun 4.5 pct. færre af de over 30-årige, der stemmer. Der er altså en klar tendens til, at unge stemmer mindre end andre.
Lov vedtaget
Det hele sluttede med en lov vedtaget og fremsat af hele Folketinget. Grundlæggende siger den, at der skal gøres mere for unges engagement i demokratiet. Og det falder jo lige ned i NAU’s tuba. Her er teksten, som enstemmigt blev vedtaget:
“Med respekt for de forskellige holdninger, der måtte være til spørgsmålet om en ændret valgretsalder, opfordrer Folketinget regeringen til med afsæt i Valgretskommissionens betænkning at iværksætte initiativer, der styrker unges demokratiske engagement og medvirker til at øge valgdeltagelsen blandt unge vælgere.
Folketinget opfordrer endvidere de politiske parti og vælgerorganisationer til at yde en aktiv indsats for at øge valgdeltagelsen blandt unge vælgere.
Folketinget henviser bl.a. til valgretskommisionens anbefalinger om at inkludere nye medlemsgrupper og især unge i parti- og vælgerforeningerne, at etablere kampagner ved valg, der skaber opmærksomhed om vigtigheden af at møde op og stemme, og lave grundlovsarragnementer, der er målrettet unge.”