Fik du ikke NAU’s deltagelse i P1 Morgen med, kan du her læse om de vigtige emner, debatten kom omkring
Det er lørdag morgen. Solen bader Bornholm, Allinge, Folkemødet og P1 morgens lille telt på kajen, da de to ungdomsrødder fra URT (Ungdomsrådet i Thy), Mikkel Vinther og Kristian Huss sidder klar ved mikrofonen for at tale om unges manglende engagement i demokratiet. På dagen, hvor M/S Ertholm sejler til Christiansø for at debattere ungdomspolitik med særligt fokus på ungdomsarbejdsløshed. Sammen med de to sidder også Indenrigsministeriets Marianne Thyrring og vært Søren Carlsen.
Søren Carlsen åbner: – Flere debatter på Folkemødet har handlet om, hvordan man får unge til at møde op og stemme. Unge stemmer ikke gerne ved kommunalvalg.
Carlsen sender et spørgsmål til Thyrring, der over et halvt år har besøgt 17 kommuner for at se nærdemokratiet an. Hvordan går det med at få engageret unge i nærdemokratiet?
Flere unge skal stemme
– Det ville være rigtig godt, hvis flere unge stemmede. Kun 45 procent stemte til kommunalvalget. For voksne var det også lavt, 66 procent. De få unge er bekymrende, fordi de er demokratiets fødekanal. Hvis ikke unge interesserer sig for demokratiet, er det en alvorligt sag. Lokalt demokrati er kedeligt og svært at forstå. Vi som voksne har forsømt at vise de unge, at lokaldemokrati kommer dem ved, sagde Thyrring.
Som kommer Kristian Huss på, han er såkaldt gøgler ved Ungdomsrådet i Thy og altså med NAU afsted til Folkemødet. Han forklarer, hvorfor det er værd som ung at engagere sig i lokalpolitik.
– Det er det med, at man kan se, det gør en forskel. Det med at gøre det nemmere for andre, og at du har et problem, ikke nødvendigvis bliver et problem for andre.
Mikkel Vinther, tidligere formand for URT og nuværende ambassadør for Netværket af Ungdomsråd:
Konsensuspolitikken
– Man kan tale om landspolitik og om kommunalpolitik. I kommunalpolitik er forskellene
mindre. Og når det er svært at se forskelle og konflikter, og hvem der er modstandere, mister det opmærksomhed. Samtidig handler det om, at emnerne ikke er relevante for unge. Vi vil gerne engagere os, men vi vil ikke altid diskutere, om maden fra et plejehjem skal komme central fra eller produceres lokalt.
Kristian Huss: – Det er meget ærgerligt, at der er så stort fokus på landspolitik. For faktisk er kommunalpolitiske diskussioner mere relevante for os, de betyder mere for vores hverdag.
Mikkel Vinther: – De landspolitiske dagsordener interesserer også unge mere, fordi de kommer meget i medierne. Og så er det nemmere at se, hvem der er uenige. Unge forstår sig ikke på de konstituterede byråd, som er enige hele vejen.
Søren Carlsen konstaterer, at engagement er generelt dalende i befolkningen og spørger, om det bare unge, som hurtigere vælger fra?
Det sociale setup afgørende
Marianne Thyrring: – Det er en vigtig pointe, der kalder endnu stærkere på, vi får fanget de unge. De er næste generation og skal bære demokratiet videre. Enhver forskning viser, at hvis man ikke stemmer første gang, er der risiko for, man overhovedet ikke stemmer. Det, der betyder noget, er et socialt setup, som man kender: skoler, famile, uddannelse. Så de sociale steder har en ansvar for at træne og danne unge i hvad demokrati går ud på. Og hvad det vil sige at bo i et demokratisk samfund.
Carlsen spørger, hvordan man får flere til at engagere sig:
Vinter: – Man må gøre diskussionerne mere relevante for unge. Ressourcestærke unge er der masse af. Se dig bare omkring: De er her i hobetal. Så der er masser at arbejde med. Og jeg er cirka på, at hvis de går ned og stemmer, kan de få en masse andre unge med. Al min erfaring viser, at hvis unge tager sig af noget og engagerer sig i nogle ting, så slår det bølger i lokalsamfundet.
Thyrring: – Forskning viser faktisk, at een ung mere til at stemme trækker fire med sig.
Hør hele indslaget ved at trykke på: 60.000 gæster var målet på folkefesten
